NYHED

Grib livet - slip angsten

af Pia Callesen

Spotpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

SLIP BEKYMRINGERNE

Metakognitiv terapi hedder en effektiv metode til at overvinde negative tanker, stress, uro og angst. Bekymringer og ængstelige tanker bygger nemlig på vaner, du kan lære at lægge fra dig, fortæller psykolog og forfatter Pia Callesen, der er aktuel med bogen Grib livet – slip angsten

Hvor meget tænker vi over tilværelsen, når livet er godt, og vi har medgang? Ikke så meget, vel? Når vi derimod i perioder møder modgang, oplever mange af os, at bekymringer og uro tager styringen og kommer til at fylde alt for meget i vores liv.

Men ifølge psykolog og klinikchef Pia Callesen, der er aktuel med bogen Grib livet – slip angsten, er bekymringer og negative tanker indgroede vaner, som vi med enkle og effektive teknikker kan lære at lægge fra os. Med den metakognitive metode får du hjælp til at begrænse den bekymring, der har taget overhånd og som kan føre til angst. Du får redskaber til passivt at observere dine tanker, følelser og kropslige fornemmelser og lade dem være tilstede uden at gribe ud efter dem.

I Grib livet – slip angsten gør Pia Callesen op med de hidtidige normer for behandling af angst og præsenterer en behandlingsmetode, der har revolutioneret behandlingen af angst. Helt op mod 90 procent bliver fri af deres angst efter blot 6-12 sessioner.

I bogen viser hun med konkrete eksempler, hvordan vi i stedet kan lære at forholde os til følelser og bekymringer på en måde, der lader angsten forsvinde, så vi igen får overskud og lyst til at gå ud og gribe livet.

Fakta om angst
Symptomer på angst kan vise sig ved konstant uro, tankemylder, hjertebanken, søvnløshed, frygt og kropsligt ubehag. Der er usikkerhed om, hvor udbredt angst er, men alle undersøgelser tyder på at forekomsten er høj. En stor undersøgelse blandt flere europæiske lande konkluderer at ca. 12 procent af befolkningen i løbet af et år har en angsttilstand.
- Kilde: Psykiatrifonden


Grafisk tilrettelægning: Maria Bramsen/MOM Grafik

Bestillingsnr: 400238
Antal sider: 247
Fakta: Uindbundet, illustreret

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Pia Callesen

Pia Callesen er en af landets højest uddannede metakognitive psykologer, og er dr. ph.d. og specialist i psykoterapi.

Hun er uddannet psykolog og  videreuddannet i metakognitiv terapi.
I 2016 færdiggjorde Pia Callesen en ph.d. i effekten af metakognitiv terapi.

Hun har over 15 års erfaring i kognitiv terapi og er specialist i metoden.
Hun er klinikchef og indehaver af CEKTOS – Center  for kognitiv og metakognitiv Terapi – i København,  Næstved og Hellerup.