SPOTPRIS

Penge - en kærlighedshistorie

af Kate Northrup

4/6 (3 i alt)

Spotpris 7995 kr.

Læg i kurv

Om bogen

Lad livet blomstre

Drømmer du om mere flow i din økonomi og frihed til at skabe det liv, du ønsker? Så er der hjælp at hente i Kate Northrups livfulde og inspirerende guide, der viser, hvordan penge og spiritualitet hænger sammen

De allerfleste mennesker har en form for følelsesmæssig ladning i forhold til penge. Hvad enten vi er gode for flere millioner eller er på fallittens rand, så er penge et tungtvejende spørgsmål - og det til trods for, at penge i sig selv er ingenting. De er stedfortræder for noget andet. Vi bytter dem for det, vi ønsker os, og for de ting, der i vores øjne har en bestemt værdi.

I Penge - en kærlighedshistorie anlægger forfatteren Kate Northrup et spirituelt perspektiv på pengenes betydning og kigger nærmere på, hvad de egentlig repræsenterer. Hun opfordrer os til at blive mere bevidst om vores forhold til penge og undersøge de ofte ubevidste holdninger og overbevisninger om penge, vi har med i bagagen fra vores opvækst, og i hvor høj grad de har indflydelse på det liv, vi lever - overbevisninger som fx at der aldrig er nok, at penge er roden til alt ondt, eller at det er selvisk og ikke-spirituelt at beskæftige sig med penge.

Ifølge Northrup kan vores forhold til penge sammenlignes med et hvilket som helst andet forhold, og for at få det til at blomstre må vi nære og kultivere det. Vi må skabe en kærlighedsfuld relation, vende blikket indad og kigge på, hvilken rolle vi selv spiller, og hvad vores ansvar er. Hun pointerer, at det at have flere penge ikke nødvendigvis fører til økonomisk frihed. Det handler ikke om at opstille budgetter eller fastsætte strenge retningslinjer for, hvad vi kan og ikke kan købe. Det handler om at finde vores dybere livsformål og skabe det liv, vi virkelig ønsker, så vi hver morgen kan vågne op til det, der kalder på os - uden økonomiske spekulationer.

Penge – en kærlighedshistorie er en sand fornøjelse at læse. Kate Northrup skriver med sprudlende humør og energi, og samtidig rummer hendes bog stor visdom og indsigt. Hun ved i den grad, hvad hun taler om, bl.a. fortæller hun, hvordan hun selv fik vendt en stor gæld og arbejdsløshed til økonomisk overflod og frihed. Bogen indeholder også mange andre interessante cases og er desuden fuld af praktiske trin for trin-øvelser og tests, heriblandt en Pengekærligheds-quiz, der kan hjælpe dig med at afklare, hvad dit nuværende forhold til penge siger om dig, og hvad der holder dig tilbage fra den rigdom, du drømmer om.

Kate Northrups bog er en smuk og lærerig guide til sand velstand indefra og ud. Hun viser, hvordan det er muligt at slippe fortidens begrænsende overbevisninger og skabe et liv i overensstemmelse med dine dybeste værdier. Kort sagt, hun lærer dig at elske dine penge, så du kan elske dit liv!

Omslag ved Christine Clemmensen
Oversat af Frank Robert Pedersen efter Money

Bestillingsnr: 279380
Antal sider: 293
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Fuld af energi, humor, kreativitet og visdom - Kate Northrup har mere end et par ting at lære dig om værdi og om at værdsætte dig selv, dit liv og dine penge. Lyt og bliv klogere!"

- Cheryl Richardson, forfatter

"Penge - en kærlighedshistorie er en virkelig banebrydende bog! [...]

Ved at kombinere indsigt i dit indre forhold til penge med de ydre faktorer guider Kate Northrup dig afslappet, med humor, medfølelse og dyb forståelse af, hvad der skal til for at få succes i livet. Hvis du er parat til en ny oplevelse med penge og til at ændre dine økonomiske fremtidsudsigter, er det en bog for dig!"

- Nick Ortner, forfatter

"Endelig en bog, der sætter penge og økonomi i det rette perspektiv. [...]

Der er ikke tale om dyrkelse eller dæmonisering af penge, men om at lade dem være et redskab, der understøtter livsglæden, et virkelig moderne og yogisk syn på, hvordan puslespillets økonomiske brikker passer til sjælens."

- Rodney Yee, yogalærer

"Jeg ville ønske, jeg havde haft denne bog for længe siden. Jeg kan levende forestille mig, hvor mange sorger den ville have sparet mig for."

- Kris Carr, forfatter

Medlemmernes anmeldelser

Maja Riber Levinsen, Esbjerg N

9. marts 2014

Super inspirerende!

Bogen er let læselig og fyldt med simple øvelser, der gør det let at forstå, hvorfor man måske ikke altid helt har styr på det med penge. Jeg slugte bogen og har anbefalet den til

flere af mine venner, da den ikke kun handler om penge, men også om at værdsætte sig selv og elske sig selv. Kan varmt anbefales, uanset om du har lidt eller meget styr på din økonomi. Og nej, det er ikke kun inspirerende læsning, det virker!


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her