Ophæv tyngdekraften - Helbredelse på trods af al fornuft

af Caroline Myss

6/6 (4 i alt)

Klubpris 17995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Sjælen som healer

Kriser, sygdom og andre ubalancer får os oftest til at analysere og søge efter svar. Men ifølge Caroline Myss er vi nødt til at opgive vores behov for at forstå, fordi sand healing finder sted i sjælen og rækker langt ud over, hvad vi kan fatte med vores fornuft

I den holistiske kultur er det en udbredt overbevisning, at sygdom og kriser skyldes en eller anden form for personlig negativitet, enten i form af tidligere oplevelser, negative holdninger, der forurener os i krop og sind, eller dårlig karma fra tidligere liv.

Men ifølge den internationalt anerkendte intuitive healer og bestsellerforfatter Caroline Myss er negativitet ikke den eneste kilde til sygdom; den kan også opstå som svar på en bøn. Den kan fysisk lede os til indsigter og viden, som vi ellers aldrig ville have opnået. Og den kan være en katalysator til udvidet personlig bevidsthed eller til forståelse af livets højere mening.

I Ophæv tyngdekraften udfordrer Caroline Myss netop den overbevisning, at vi altid kan finde grunde til, at vi bliver syge eller møder andre udfordringer i livet. Det kan vi ikke, og tiden er inde til, at vi får en ny forståelse af helbredelse, der inddrager sjælen.

Helbredelse finder nemlig ikke kun sted på et fysisk og psykologisk niveau, men er tillige et mystisk fænomen, der rækker udover, hvad vi kan fatte alene med vores rationelle forstand. Det kræver derfor, at vi opgiver vores fornuft og arbejder i harmoni med de spirituelle love, der styrer vores liv. For det er fornuften, der forhindrer os i at ophæve tyngdekraften (dvs. give slip på alle de tanker og følelser, der tynger os) og handle ud fra vores intuitive visdom. Og vi må derfor bryde igennem den almindelige tænknings begrænsninger, så vi kan få øje på, hvordan vi kan gøre en ende på personlig lidelse og finde modet til at opbygge et nyt liv.

Inspireret af mennesker, som har overvundet sygdomme - fra kræft og dissemineret sklerose til fremskreden diabetes - bruger Myss de store mystikeres visdom og viser, hvordan vi kan inddrage sjælen og sætte helbredelse i et spirituelt perspektiv. Og hun hjælper os til at se med nye øjne på tilgivelse og selve livets formål. Hun præsenterer desuden en model, der kombinerer vores syv mørke lidenskaber og vores syv indre nådegaver med de syv chakraer.

Caroline Myss har været på banen i mange år, og hun har en helt enestående evne til hele tiden at forny sig selv. Hun skriver inspirerende og vedkommende i en blanding af cases, egne erfaringer, mystisk viden og filosofiske overvejelser.

Det er tankevækkende og relevant læsning, formidlet med styrke, klarhed og indsigt. Bogen kan læses af alle, der interesserer sig for det bevidstheds- og paradigmeskift, der i disse år foregår globalt, og som vil ændre hele vores måde at opfatte os selv og verden på, heriblandt også vores syn på sygdom og sundhed.

For selv om det kan være skræmmende, er sygdom og kriser også en invitation til at træde ind i det ukendtes verden. Vores liv består af en række mysterier, vi er bestemt til at udforske, men som ikke nødvendigvis skal afklares. I stedet kan vi bruge dem som følgesvende og lade dem føre os ind i vores dybeste indre, hvor vi vil møde vores sjæl.

Og heldigvis behøver vi ikke vente på, at en livskrise eller sygdom skal motivere os til forandring. At lære at se livet med sjælens øjne samtidig med, at vi passer vores hverdag og opfylder alle andre krav i livet, afspejler den sande kerne i det at leve et bevidst liv.

Omslag: Lars Rosenquist Bech-Jessen
Oversat af Frank Robert Pedersen efter Defy Gravity

Bestillingsnr: 258657
Antal sider: 247
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Caroline Myss tilbyder en ny model for transformation og helbredelse, som vil ændre vores måde at opfatte krise og sygdom på. Ophæv tyngdekraften er en bog, man ikke kan komme udenom"

- Deepak Chopra

Medlemmernes anmeldelser

Lone Tønnesen, Skanderborg

7. marts 2014

Fantastisk bog

En dejlig bog, som giver et skridt videre og dermed en ny vinkel, som jeg ikke har mødt i andre bøger. Bogen er dybdegående, letforståelig og spændende.


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Caroline Myss

Myss, Caroline

Caroline Myss, Ph.D., født 1952, er intuitiv healer og har arbejdet med energimedicin og spirituel helbredelse i mere end 20 år

Hun er specialist i at hjælpe folk med at forstå de følelsesmæssige, psykologiske og fysiske årsager til, at de har udviklet en sygdom.

Hun er en internationalt efterspurgt foredragsholder og forfatter til flere bestsellere.