NYHED

Drengen der gav den blinde sine øjne

af Lars Muhl

Klubpris 24995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Fra musiker til mystiker

Tag med Lars Muhl på hans livs- og erindringsrejse gennem fem årtier - fra 1960'erne og frem til i dag

Lars Muhl kan i år fejre 50-års kunstnerjubilæum. Karrieren startede med det aarhusianske rockband Daisy i 1967, og indtil slutningen af 90’erne kendte danskerne ham som en yderst dygtig og populær musiker og sangskriver. I 1999 lagde Muhl musikken på hylden for at hellige sig et liv som forfatter, hvilket han siden har haft overordentlig stor succes med. Mest kendt er nok Seer-trilogien, der i den internationale udgave, The O Manuscript, er udkommet i en lang række lande.

I Drengen der gav den blinde sine øjne fortæller Lars Muhl i ord og billeder om sit indholdsrige liv. Han kommer vidt omkring og beskriver undervejs en række af de mennesker og kulturpersonligheder, han har mødt, og som har haft betydning for hans liv og karriere. Samtidig er det en fortælling om Lars Muhls indre spirituelle rejse fra musiker til mystiker, og centralt i bogen står da også nogle helt nyskrevne tekster om Calle af Montsegur, Seeren fra Andalusien, som i en årrække var Muhls åndelige vejleder (Calle af Montsegur døde i 2007).

Drengen der gav den blinde sine øjne er en smuk og poetisk bog, der afspejler momenter i Lars Muhls livsrejse, og som gennem tilbageblik og fremtidsvisioner kaster et nyt blik på virkeligheden og de muligheder, den byder på. Lars Muhls budskab er, at vi mennesker har et fantastisk potentiale, men at vi også har et valg: Vil vi op eller ned?

Omslag: Ingeborg Lykke Mitchell

Bestillingsnr: 305987
Antal sider: 336
Fakta: Indbundet, illustreret

Relaterede produkter

Vis hele listen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her