Chakrahealing

af Michelle S. Fondin

6/6 (1 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Chakraer i optimal balance

De fleste helbredsproblemer skyldes stagneret energi og blokeringer i kroppens energicentre, kaldet chakraerne. Men ved at bevidstgøre og arbejde med disse centre kan du få energien til at flyde frit igen og heale de energetiske årsager til ubalancerne. Det mener yoga- og meditationslærer Michelle Fondin, der har skrevet en yderst brugbar guide til dine chakraer.

I en alder af blot 28 år fi k Michelle Fondin konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen og gennemgik både konventionel og alternativ behandling for at blive kureret. Efter, at hun blev erklæret helt rask, forstod hun dog intuitivt, at hun var nødt til at finde roden til sygdommen, hvis den ikke skulle komme igen. Som barn og ung havde hun utallige gange lidt af halsbetændelse, haft halsbylder, betændelse i mandlerne og mononukleose – og det stod nu klart for hende, at der var noget helt galt, som bogstaveligt talt blokerede hendes halsområde. Det femte chakra (halschakraet) står for evnen til at udtrykke sig, og hun følte sig nødsaget til at finde svar på spørgsmålene: »Hvad afholder mig fra at udtrykke min sandhed?« og »Hvorfor føler jeg, at jeg ikke kan sige min mening?«.

Værdifuld viden
I Chakrahealing tager Michelle Fondin udgangspunkt i sin egen personlige rejse mod healing, når hun dykker ned i al den værdifulde viden, der ligger gemt i chakraerne. I bogens syv kapitler udforsker hun hvert af de syv hovedchakraer, der er placeret langs rygsøjlen fra halebenet til issen. Hun gennemgår karakteristika for det enkelte chakra, hvilke lidelser og ubalancer, der knytter sig til det, hvordan vi lokaliserer problemområderne, og ikke mindst hvordan vi kan arbejde bevidst med chakraerne for at genskabe balancen. Der er nemlig en lang række ting, vi selv kan gøre, og i bogen præsenterer hun bl.a. meditationer og daglige bekræftelser, visualiseringer, yogastillinger, åndedrætsøvelser samt det at arbejde med krystaller og farver. Desuden gennemgår hun et ayurvedisk kostprogram, som kan styrke og harmonisere det enkelte chakra og bringe fornyet energi til hele kroppen.

Praktisk guide
Chakrahealing er en yderst praktisk guide med enkle metoder, der kan læres af alle og integreres i en almindelig hverdag. Det er tydeligt at mærke Michelle Fondins store viden og erfaring på området – en erfaring, hun bl.a. har opnået ved at uddanne sig på The Chopra Center og undervise sammen med den verdenskendte spirituelle lærer Deepak Chopra. Bogen byder på et syv dages helbredelsesprogram, hvor du vier én dag til hvert chakra, eller et syv ugers program, hvor du kan bruge længere tid på hvert chakra.

Lad energien strømme frit
Så hvad enten du er syg eller rask, føler dig træt og i underskud af energi eller blot interesserer dig for energihealing, så er der rigtig megen viden og inspiration at hente i bogen. Og er du alternativ behandler, vil du også kunne finde virkelig mange nyttige informationer, som du kan bruge i behandlingen af dine klienter, uanset hvilken form for alternativ behandling, du praktiserer. For der er ingen tvivl om, at ubalancer, stagneret energi og blokeringer i chakraerne kan være årsag til en lang række helbredsproblemer, men ved at bruge Michelle Fondins metoder på dig selv eller andre får du hjælp til at forløse livsenergien, så den kan strømme frit igen, og kroppens selvhelbredende evner kan aktiveres. Og så er fundamentet lagt for vital sundhed i krop og sind.

Omslag: Christine Clemmensen; oversat af Annette Leleur

Bestillingsnr: 400313
Antal sider: 237
Fakta: Uindbundet

Medlemmernes anmeldelser

Grethe Krogh, Næstved

4. september 2019

Fantastisk udforskning af de syv chakraer

Jeg kan varmt anbefale denne bog, hvis du virkelig gerne vil forstå betydningen af de syv chakra. Jeg troede, at jeg viste nok om de syv chakra, men denne bog fik mig virkelig til

at forstå den vigtige betydning de har. Forfatteren kommer hele vejen rundt om deres betydning, både fysisk, psykisk og spirituelt.


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Ekstra materiale

Michelle Fondin fortæller:
"Et blokeret chakra betyder, at der er energi, som sidder fast eller er hæmmet. Du kan tænke på det som en blokeret arterie. For at energi og information kan flyde, skal de kanaler, de flyder igennem, være åbne. Det vil være svært for dig at komme på arbejde til tiden, hvis vejene er blokeret af trafik. På samme måde kan chakraerne ikke arbejde på et optimalt niveau, når der er blokeringer i forbindelsesvejene. Disse blokeringer kan være fysiske, følelsesmæssige eller psykologiske, spirituelle, karmiske eller energimæssige."
Fra bogen

"Hvis du virkelig ønsker at nærstudere chakraerne, så er Chakrahealing et perfekt sted at starte. Denne kraftfulde bog, der udspringer af forfatterens egen vej til healing, sammenkobler esoterisk viden med daglig praksis og er nem at forstå og integrere, så du kan opnå et liv i balance."
- Candice Covington, forfatter

"Michelle Fondin har skrevet en skøn guide, som gør dig fortrolig med dit chakra-system. Bogen dykker dybt ned i den subtile kunst at optimere hvert chakra, og jeg elsker kost-anbefalingerne og de foreslåede yogastillinger."
— Amy Leigh Mercree, bestsellerforfatter

Hvad er et chakra?
Chakraer er energicentre inde i kroppen. Ordet chakra betyder hjul eller rund skive. Tænk på chakraerne som hvirvler af energi, der drejer rundt. Alt består af energi og information. Hver eneste genstand udspringer af bevægelse og vibration. De syv vigtigste chakraer ligger på række langs rygsøjlen, så de begynder ved roden af rygsøjlen og bevæger sig op til issen.