NYHED

Lyskriger

af Kyle Gray

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Væk dit krigerhjerte

Føler du dig kaldet til at gøre en forskel i verden, er du en lysarbejder - vælger du at følge dit kald, er du en lyskriger. Det mener den kendte engleekspert Kyle Gray, der har skrevet en dybt inspirerende bog om, hvordan du kan følge din egen sjæls lys og samtidig tjene verden

Mange spirituelt interesserede ønsker at stå til tjeneste, men ender med at slide sig selv op, fordi de ikke har lært at passe på sig selv. Kyle Gray har selv været der. Han har altid følt et stærkt kald til at støtte, vejlede og inspirere andre mennesker, hvilket han har gjort i mange år. Men da han var ved at brænde ud, måtte han indse nødvendigheden af at tage vare på sig selv. For tiden er løbet fra selvopofrelse, og for virkelig at kunne hjælpe andre bliver vi nødt til selv at være i balance og have evnen til at sige nej.

Indre healing først
I Lyskriger guider Kyle Gray os til at finde vores eget spirituelle kald og afdække, hvad der står i vejen for at udleve det. For al healing begynder inden i os selv, og hvis vi ønsker at heale den ydre verden, må vi begynde i den indre - med os selv. Vi svarer på kaldet om lys ved at konfrontere vores egen frygt og ved at kaste lys over vores egen skygge. Når vi konfronterer vores eget mørke, fjerner vi mørke fra verden. Så enkelt er det - selv om det ikke altid er let.

Englene hjælper os
Gennem en række enkle, effektive øvelser og teknikker - og tilsat Kyle Grays sædvanlige jordnære facon og smittende entusiasme - giver Lyskrigervejledning i, hvordan vi bliver et lys i verden, selv om vi måske føler, at vi mangler mod. For Jorden har brug for lys nu mere end nogensinde før. Den har brug for os. Og heldigvis har vi allesammen, hver og en, et åndeligt team bestående af engle og spirituelle guider, som står bag os, som bakker os op, og som er tilgængelige 24 timer i døgnet. De venter bare på, at vi skal tage kontakt.

Lys verden op
I bogen understreger Kyle Gray, at de fleste af os sandsynligvis allerede har optrådt som lyskrigere i dagligdagen uden at vide det. For det at være lyskriger handler ikke nødvendigvis om at ændre hele verden, men om at forpligte sig til at ændre sin egen del af verden og at være et aktivt lys, der kan inspirere andre og stå fast, når der er brug for det. Det kan fx være at forsvare en, der bliver mobbet, hjælpe en ven i nød, udføre en tilfældig venlig handling, forsvare et dyr, der er blevet mishandlet osv. I virkeligheden handler det at være lyskriger om at være dig selv. At være autentisk og tro mod dig selv, dine meninger og følelser. For det, du gør for dig selv indadtil, er i sidste ende det, du har at give udadtil.

Lyskrigere er her ikke for at opfylde andres behov og forventninger eller for at rette sig efter regler, der stammer fra andres egoer. De er her for at følge deres sjæls lys og tjene verden på en måde, som også tjener dem selv. Og lyskrigerens vej kræver måske nok handling, men den kræver også dyb, indre kontakt med kærligheden og troen på, at der findes en højere magt, der hjælper til og peger i retning af de forandringer, der er brug for. Måske du føler dig kaldet?




Omslag: Christine Clemmensen
Oversat af Frank Robert Pedersen

Bestillingsnr: 400168
Antal sider: 229
Fakta: Uindbundet

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Kyle Gray

Gray, Kyle

Kyle Gray, født 1989, er forfatter og medium og har en enestående evne til at kommunikere med engle.

Han kommer fra Skotland, hvor han er født og opvokset. Han har flere faste klummer i aviser og tidsskrifter, hvor han formidler sine oplevelser og vejledning fra englene.

Derudover tilbyder han private læsninger og konsultationer og holder foredrag rundt omkring i verden (heriblandt Danmark), hvor han til stadighed begejstrer sine tilhørere med sin entusiasme og ligefremme personlighed.
Han er desuden uddannet i reikihealing, krystalterapi og farveterapi.

Siden han var barn har han kommunikeret med den åndelige verden, og da han var 16 år gammel, blev han udråbt som det yngste professionelle medium i Storbritannien.

Af samme forfatter

Vis hele listen

Ekstra materiale

Kyle Gray fortæller:

"Vi er ved at blive mere bevidste om, at der er lys overalt omkring os, lys inden i os, og at lys er det, vi er. Hvorfor er vores verden så ofte så mørk? Hvordan kan det være, når jeg tror på – når jeg ved – at universet er kærlighed? Det der med kærlighed er sandt nok, men mange hernede på kloden har glemt det. Og fordi de har glemt det, er de på deres jordiske rejse begyndt at leve deres liv på en mærkeligt udfordrende måde, som har skabt en masse lidelse for andre mennesker, for dyr og for jorden. Jeg tror, at universet forsøger at rette op på dette – forsøger at heale jorden. Derfor har den brug for lys nu mere end nogensinde før. Den kalder på det. Jeg tror, at vi alle kan høre kaldet, for vi er nemlig alle udtryk for universet, der har en jordisk oplevelse lige nu."
- Uddrag fra bogens forord