Om bogen

Visdom fra den anden side

Tag med på en tankevækkende og indsigtsfuld rejse til efterlivet, som det bliver beskrevet af forfatteren Annie Kagans bror, Billy, efter hans pludselige død. Det er en fascinerende 'øjenvidne'-beretning fra den anden side - fuld af visdom og kærlighed

Annie Kagan vågnede en morgen lige før solopgang og troede, at hun måske var ved at blive lidt småskør. Hun var hverken clairvoyant eller spirituelt medium, men pludselig hørte hun sin nyligt afdøde bror sige: Annie! Annie! Det er mig! Det er Billy!

Annie og hendes bror havde ellers haft et distanceret forhold til hinanden det meste af deres liv som følge af hans tilværelse på kanten af samfundet med stoffer og lyssky affærer. Da politiet en sen aften ringer til hende for at meddele, at han er død, er det uventet, men ikke så overraskende, hans livsstil taget i betragtning.

Den store overraskelse for Annie Kagan kommer, da hendes bror begynder at kommunikere med hende fra den anden side. I begyndelsen er hun forbløffet, mistroisk og tilbageholdende med at fortælle andre om det. Men beskederne fra Billy fortsætter, og gennem disse overbeviser han hende om, at hun skal skrive en bog.

Budskaber fra min bror er resultatet - en gribende, personlig beretning om kærligheden mellem en bror og en søster og en detaljeret skildring af, hvad der sker for ham, efter han er død. Hans liv har været hårdt, men i efterlivet oplever han en altomfavnende healende kærlighed. Han rejser gennem himmelske sfærer, kommunikerer telepatisk med lysvæsener, der venter på ham, og ser sit liv i et større perspektiv.

Bogen er fuld af visdom og giver en dyb indsigt i, hvad der sker efter, at vi dør. Den genlyder af sandhed og minder os om, hvad der er vigtigt, mens vi er her på jorden. Billys budskab er både enkelt og dybt og frem for alt hjertegribende. Og den fremragende sproglige stil og selve historien tryllebinder én fra første til sidste side.

Vi bliver mindet om, at vi aldrig er alene, og at universet - bag livets slørede forhæng - er sammenhængende, kærligt og bevidst. Bogen giver ikke blot håb for fremtiden, men inspirerer os også til at leve livet her og nu.

Omslag ved Christine Clemmensen
Oversat af Annette Leleur efter The Afterlife of Billy Fingers

Bestillingsnr: 279307
Antal sider: 242
Fakta: Uindbundet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Et værk præget af transcendent visdom, uærbødig humor og sublim skønhed."

- Mirabai Starr, forfatter

"Budskaber fra min bror bekræfter de nærdødsoplevelser af lys og kærlighed, som jeg mødte på den anden side. [...]"

"[...] Det er en medrivende beretning om sjælens transformation, og jeg anbefaler den på det varmeste."

- Dannion Brinkley, forfatter

"Budskaber fra min bror er et utroligt eksempel på en kommunikation, der fortsætter efter døden. [...]"

"[...] Det er en af de stærkeste, mest befriende og healende bøger, jeg nogensinde har læst. Faktisk får du måske under læsningen en spirituel oplevelse, der vil kunne forvandle dine forestillinger om livet, døden og livet efter døden. Jeg kan ikke anbefale den nok til alle, der sørger over tabet af et barn, en ægtefælle, en forælder eller en anden nærtstående."

- Bill Guggenheim, forfatter

Medlemmernes anmeldelser

Gitte Hougaard Berg, Virum

23. august 2014

Fantasifuld og drømmende

Efter min mening er der tale om en særdeles stærk fantasi og ønske hos forfatteren om at råde bod på en fortid, som, i sagens natur, ikke kan fortrydes.

Jeg mener ikke at bogen er specielt troværdig, men tænkte i stedet flere gange undervejs, at den må være rettet mod de, der har et stærkt behov for at have noget håndgribeligt at tro på som fortsættelse efter 'livet på denne jord'. Det er min tanke, at forfatteren har grebet idéen til denne bog og udnyttet den til at skabe en indtægtskilde uden at skulle tilbage til det job hun udtrykker manglende lyst til. Hun ville gerne skrive en bog, men vidste ikke hvad hun skulle skrive om... Og så var det jo heldigt at hendes bror valgte at henvende sig på denne særlige måde. Én stjerne - for jeg mener end ikke at den er godt skrevet. Kun min stædige forventning om en god slutning, fik mig til at fortsætte til sidste side. /GHB


Grethe Bak Poulsen, Trustrup

11. april 2014

Fantastisk bog

Dette er den bedste beskrivelse af "livet" efter døden, jeg nogensinde har læst - en bog man ikke lægger fra sig igen, før den er læst færdig.

Den har et meget livsbekræftende budskab, som er fuld af trøst og håb til os, der ikke føler sig perfekte. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om sandhedsværdien i det beskrevne. GBP


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Ekstra materiale

Da Annie Kagans bror døde, var hun sønderknust. Hun følte sig skyldig, selv om hun de foregående år havde gjort alt, hvad hun kunne for at hjælpe ham.

Hun tilbragte hovedparten af dagene i sengen og græd - indtil den morgen, hvor Billy kontaktede hende for første gang:

Efter tre ugers elendighed og selvfordømmelse oven på hans død var det min fødselsdag. Lige før solopgang, da jeg vågnede, hørte jeg nogen sige mit navn oven over mig.
Annie! Annie! Det er mig! Det er mig! Det er Billy!
Det var Billys karakteristiske dybe og bløde stemme. Jeg var overrasket, men slet ikke bange. Faktisk følte jeg mig trøstet.
"Billy?" sagde jeg, halvt i søvne. "Du kan da ikke være her. Du er død. Det må være noget, jeg drømmer."
Du drømmer ikke. Det er mig! Stå op, og tag den røde notesbog.
Pludselig blev jeg lysvågen. Jeg havde glemt alt om den røde læderindbundne notesbog, Billy havde sendt mig sidste år i fødselsdagsgave. Jeg havde været rørt over, at han havde gjort sig den umage at sende mig en gave, selv om han var ved at bukke under for sit misbrug.
Jeg sprang ud af sengen og fandt den røde notesbog på en hylde i skabet i soveværelset. Siderne var blanke bortset fra en inskription på første side.

Kære Annie.
Alle har brug for en bog, der er tilegnet dem.
Læs mellem linjerne.
Kærlig hilsen
Billy

Hvor var det mærkeligt, at Billy havde skrevet det! Læs mellem linjerne? Jeg lod fingrene glide hen over den velkendte håndskrift. så hørte jeg ham igen.
Det er virkelig mig, Annie. Og jeg er okay, det er okay, fordi ... Jeg greb en blyant og skrev det, han sagde, ned i den røde notesbog.

Det første, der sker, er salighed. Sådan var det i hvert fald for mig. Jeg ved ikke, om det er sådan for alle, der dør. I det øjeblik bilen ramte mig, kom der en energi og sugede mig direkte ud af kroppen og ind i en højere dimension. Jeg kalder den "højere", fordi jeg havde en følelse af at stige op, og pludselig var alle mine smerter væk.
Jeg kan ikke huske, at jeg svævede over kroppen eller kiggede ned på den eller noget i den retning. Jeg tror, at jeg havde ganske travlt med at komme væk derfra. Jeg vidste med det samme, jeg var død, og gik med det, fordi jeg var mere end parat til det, der ventede mig.
Jeg var ikke bevidst om at bevæge mig med nogen bestemt fart. Jeg følte mig bare let og ubesværet, da den sugende bevægelse trak mig op og ind i et kammer af kraftige sølvblå lys. Mennesker, der har haft nærdødsoplevelser, siger undertiden, at de bevægede sig gennem en tunnel. Jeg bruger ordet "kammer", fordi en tunnel har sider, men uanset hvilken retning jeg så i, var der intet andet end lys, så langt øjet rakte. Måske er forskellen, at jeg havde en enkeltbillet, mens de havde en retur.
Og selv om jeg ikke havde kroppen mere, føltes det, som om jeg havde den, og at den blev helbredt. Lysene i kammeret gennemtrængte mig og gjorde, at jeg fik det bedre og bedre, mens de trak mig op. Det var ikke kun skaderne efter bilulykken, der blev helbredt. I samme nanosekund lysene berørte mig, slettede de alle skader, jeg havde fået livet igennem - både fysiske, mentale og følelsesmæssige.
Snart kom far til syne ved siden af mig - ung og smilende og så flot som nogensinde. Han lavede sjov med mig og spurgte: "Hvorfor kommer du først nu?" Det var så dejligt at se far igen, men jeg tror, han var der som et kendt holdepunkt i et fremmed land. Det siger jeg, fordi far kun var med mig på en del af turen, og han var bestemt ikke hovedbegivenheden.
Hovedbegivenheden var de sølvfarvede lys og deres feststemning. Der var noget muntert over de helbredende lys, som om de kom med glade tilråb og sagde: "Velkommen hjem, sønnike."