Helt åben - Lad det guddommelige lede dig

af Tosha Silver

6/6 (1 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Lad miraklerne ske

Helt åben er en moderne spirituel guide, fuld af humor og charme, der inspirerer os til at overgive os til det guddommelige i dagligdagen og nyde den storslåede forestilling, der er vores liv

Efter i mange år at have vejledt tusinder af mennesker i deres spirituelle søgen indså forfatteren, Tosha Silver, at vi alle deler mange af de samme tanker, såsom: Hvordan holder jeg op med at bekymre mig? Hvordan kan jeg føle mig tryg? Hvad er den rigtige beslutning? Hvem er jeg egentlig? Og hvad vil jeg?

I Helt åben guider hun os med dyb spirituel indsigt og humor ind i en afslappet tilstand af åbenhed, hvor vi kan overgive os til det guddommelige, få svar på livets spørgsmål og lære ikke at stå i vejen for os selv.

Når vi lærer at være opmærksomme og tillader det guddommelige at vise os vejen, kan vi langt om længe give slip på den tunge byrde af både frygt, forventninger og meninger om, hvordan tingene burde være. Og når vi således dropper egoets dagsordener og bestillingslister, skaber det plads for en højere plan hinsides sindets manipulationer – livet åbner sig for os, mirakler sker, og vi genskaber harmonien med vores egentlige natur.

Helt åben er både livsbekræftende og underholdende læsning. Bogen er fuld af spøjse, indsigtsfulde hverdagshistorier, der på én gang er både unikke og helt almindelige – og som vi alle kan relatere til og blive næret af. Tosha Silver viser os, hvor fantastisk forunderligt det er at være i live, og hun gør det på en yderst charmerende og ærlig måde. Bogen er velskrevet og let læst, og den bobler af energi og inspiration til, hvordan vi lærer at lytte indad og komme i harmoni med kærlighedens kraft, uafhængigt af livets endeløse omskiftelser. Vi skal blot være villige til at være – helt åbne.

Omslag: Christine Clemmensen
Oversat af Frank Robert Pedersen efter Outrageous Openness

Bestillingsnr: 288191
Antal sider: 245
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Gennem bevægende personlige historier, stærke indsigter og guddommelig humor minder Tosha Silver os om, at den eneste virkelige måde at leve på er hånd i hånd og hjerte til hjerte med det guddommelige."

- Sera Beak, forfatter

"Her får du en behagelig vej til spirituel oplysning, fuld af begejstring og håb, som er højst tiltrængt medicin for sjælen."

- Lissa Rankin, forfatter og læge

"Tosha Silver er en indfølende guide i det altid nærværende grænseland mellem hverdagen og det guddommelige, og hun lader os vide, at vi når som helst kan få fat på følelsen af at være i live."

- Mark Nepo, forfatter

Medlemmernes anmeldelser

Dorthe Neander, Vejle

13. december 2018

Så enkelt!

1000 tak Tosha for at formidle det så enkelt! Som at sidde med sin bedste veninde og bare blive kærligt mødt på ALLE planer. Den første bog i lang tid jeg ikke kunne slippe før den

var læst. Og den bliver læst igen og igen er jeg sikker på. Eller brugt som opslagsbog når et eller andet larmer! <3 Kan varmt anbefales.


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Ekstra materiale

Denne bog vil ændre dit liv

Af Christiane Northrup, læge og forfatter:

"Tosha Silvers historier er virkelige, nogle gange bitre eller komiske, men aldrig prækende.
Det er ikke et tørt og digert spirituelt værk. Det er en saftig og åbenhjertig bog, rigt udstyret med frodige historier fra Toshas gamle livsstil og hendes tredive år som astrolog og clairvoyant.
Der er ikke nogen løftede pegefingre her. Tværtimod. Hun formidler generøst det, hun har samlet sammen og skabt i årenes løb – en række enkle og meget dybsindige teknikker til at hjælpe dig med at huske, hvem du VIRKELIG er.
Hun ved, hvordan hun skal skære igennem vores sludder, men hun har også et medfølende blik for vores menneskelige svagheder.
Hvis du føler dig ude af trit med dig selv, kan Helt åben være en åbenbaring fra Gud og en ven, der får dig tilbage til din kerne.
Tosha deler ud af sine kloge og praktiske indsigter, der hjælper dig til at huske og genskabe harmonien med din højere natur, mens du klukler kærligt eller griner højlydt ad den vanvittige verden, vi lever i."

- Fra forordet