BESTSELLER

Hav tillid til livet

af Louise L. Hay

6/6 (3 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Elsk dig selv hver dag

De mest centrale dele af Louise Hays budskaber samlet i én bog med en kort tekst til hver dag i året. En bog, der på én gang er en hyldest til Louise Hays liv og en vejviser til, hvordan du kan lære at elske dig selv

De fleste mennesker, der begynder at interessere sig for spiritualitet, vil før eller siden støde på navnet Louise Hay. Hun har i en menneskealder været et ikon inden for selvudvikling og holistisk sundhed og er af nogle blevet kaldt dronningen af New Age. Hendes bøger er på verdensplan solgt i over 50 millioner eksemplarer, og sammen med hendes utallige workshops og foredrag har de ændret livet til det bedre for ufattelig mange mennesker. Ikke desto mindre ophøjede Louise Hay sig aldrig til ufejlbarlig guru med alle de rigtige svar. I stedet mindede hun utrætteligt om, at vi hver især har evnen til at helbrede vores liv, og at vi i bund og grund er kraftfulde, kærlige og elskelige væsener.

365 fine tekster
Som en hyldest til Louise Hays liv og arbejde har hendes ven, den amerikanske forfatter og spirituelle lærer Robert Holden, samlet korte uddrag fra Hays mest inspirerende værker, og det er blevet til bogen Hav tillid til livet. Her finder du 365 tekster og bekræftelser – en til hver dag i året – som bl.a. handler om at lytte til din indre stemme, elske dig selv, være taknemmelig, passe på din krop, tilgive, sige ja til livet og i det hele taget have det sjovt.

Tilgængelig visdom
Bogen er et herligt bekendtskab, fuld af Louise Hays velkendte hjertevarme, hendes livskraft og indsigtsfulde betragtninger. Hun var en spirituel pragmatiker og ikke kun interesseret i teori. Hun fokuserede på det, der virker, og det, der hjælper. Og derfor er alle teksterne i bogen ment som en hjælp til din spirituelle praksis, der kan gøre en reel forskel i forhold til, hvordan du oplever din dag. Som Robert Holden skriver i sin indledning, hvor han også præsenterer kernen af Hays livsfilosofi og undervisning: Det er mit håb, at hvis du læser Louises tekster hver dag, får du adgang til den visdom, der findes i hvert eneste af hendes værker.

Omslag: Christine Clemmensen
Oversat af Frank Robert Pedersen

Bestillingsnr: 400034
Antal sider: 391
Fakta: Indbundet

Pressen skriver

"Hvis du er villig til at ændre tankegang, kan du ændre dit liv."

- Louise Hay

"Helt simpelt tror jeg på, at vi får det tilbage, som vi giver ud. Vi bidrager alle til og er ansvarlige for det, der sker i vores liv – både det gode og det såkaldt dårlige."

- Louise Hay

Medlemmernes anmeldelser

Maja Gørschel, Odense M

3. februar 2019

Rigtig fin bog! Let forståelige ideer man kan bruge hverdag. Er så glad for den kom ind af min postkasse.

Kan varmt anbefales.


Anita Jensen, Odense sv

31. januar 2019

💎💖 Visdom

En dejlig bog at læse, inspirerende, man bliver varm om hjertet og tager det hele til sig.

Af hjertet TAK.


Annette Olesen, Helsinge

10. januar 2019

Wauw!

Jeg elsker Louise Hay. Min første selvhjælpsbog var "Helbred dit liv" . Jeg elsker stadig den bog. "Hav tillid til livet" er lige så fantastisk og inspirerende. Jeg kan fornemme,

at den løfter mig op og gør mig glad. Louise Hay er virkelig et positivt forbillede. Køb den! Du vil aldrig fortryde det. Der er så meget dybde og visdom på hver eneste side.


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Louise L. Hay

Hay, Louise L.

Louise L. Hay har via sine mange bøger, foredrag og workshops i en menneskealder hjulpet millioner af mennesker med at finde deres egne kreative kræfter med henblik på personlig udvikling og selvhelbredelse - og hun har været et stortforbillede for utrolig mange
spirituelt søgende.

Louise L. Hay døde i august 2017. Hun blev 90 år.

Af samme forfatter

Vis hele listen

Ekstra materiale

16. JANUAR
Jeg omfavner mit indre barn med medfølelse 
Jeg har opdaget, at arbejdet med det indre barn er særdeles værdifuldt, når det handler om at helbrede fortidens sår. Vi er ikke altid i kontakt med følelserne hos det lille, skræmte barn inden i os. Hvis din barndom var fuld af frygt og kamp, og du i tankerne nedgør dig selv i dag, bliver du ved med at behandle dit indre barn på samme måde. Men det indre barn har ingen steder at gå hen. Du er nødt til at bevæge dig ud over dine forældres begrænsninger. Du er nødt til at få kontakt med det fortabte indre barn. Han eller hun skal have at vide, at du passer på det.
Giv dig selv et øjeblik til at fortælle dit barn: "Jeg passer på dig. Jeg elsker dig. Jeg elsker dig højt." Måske har du gået og sagt det til det store menneske, den voksne person inden i dig. Tal til det lille barn. Forestil dig, at du tager ham eller hende i hånden, og at I de næste dage følges ad overalt, og se, hvilke vidunderlige og glade oplevelser I kan dele.

Louise Hays 10 centrale budskaber:
  1. Se dig i spejlet
  2. Vælg en kærlig bekræftelse
  3. Lyt til din indre stemme
  4. Tilgiv alle alt
  5. Vær taknemmelig for dagen i dag
  6. Pas på din krop
  7. Skab din fremtid NU!
  8. Sig JA til dit liv
  9. Husk at have det sjovt
  10. Lad livet elske dig

"Hvis du er villig til at ændre tankegang, kan du ændre dit liv."
- Louise Hay

"Helt simpelt tror jeg på, at vi får det tilbage, som vi giver ud. Vi bidrager alle til og er ansvarlige for det, der sker i vores liv - både det gode og det såkaldt dårlige."
- Louise Hay