Tilgivelsens vinger

af Kyle Gray

6/6 (1 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Nøglen til healing og indre fred

Er du parat til at forløse din fortid og give slip på det, der hæmmer dig? Så er Kyle Gray og englene klar til at indvie dig i tilgivelsens mirakel

I Tilgivelsens vinger vil du blive taget med på en rejse ind i dig selv. Og du vil få hjælp til at løsne op for vanskelige og måske fortrængte følelser og gamle oplevelser, der forhindrer dig i at leve mere fuldt og helt. Den populære forfatter Kyle Gray, der også er engleekspert og medium, har en fænomenal evne til at se, høre og føle den spirituelle verden, og han har det meste af sit liv kommunikeret med engle. På de utallige workshops, kurser og sessions med klienter, han gennem årene har afholdt rundtomkring i verden, har han opdaget, at ét emne gang på gang er dukket op og blevet omtalt af englene. Det handler om tilgivelse – både af os selv og andre.

Ifølge Kyle Gray (og englene!) er tilgivelse et af de mest kraftfulde redskaber til personlig og spirituel udvikling og skaber en bølge af positiv forandring i vores liv. Når vi tilgiver, ændrer vi den måde, vi tænker om en oplevelse, situation, person eller, endnu vigtigere, os selv på. Tilgivelse leder os væk fra vrede, nag og dybt forankret frygt og fører os som et par vinger hen imod fred, kærlighed og indre ro. Kyle Gray kalder tilgivelse for spirituel tarmskylning: Den renser ud i alle de hårde, giftige, negative og irrationelle tanker, der binder os til en person, et sted eller en situation, og den hjælper os til at føle os lettere og mere strålende. Tilgivelse er et valg, vi træffer, og en gave, vi giver. Men vigtigst af alt er den en gave, vi giver os selv.

I bogen trækker Kyle Gray på egne erfaringer fra sin kommunikation med engle, sit arbejde med klienter og den spirituelle visdom fra bl.a. Et Kursus i Mirakler. Han viser, hvordan vi kan få kontakt med englene og de opstegne mestre og modtage deres hjælp og støtte, hvordan vi kan arbejde med chakraerne for at frigive negativ, blokeret energi, og hvordan vi bruger meditation, bøn og visualisering til at åbne hjertet for healing, så vi kan opleve frihed, fred og glæde.

Tilgivelsens vinger er en dybt inspirerende bog, fuld af praktiske råd, spirituel indsigt og lærerige historier. Og så er det ikke mindst en meget hjertevarm bog, der omfavner, luner og husker os på, at vi aldrig er alene. Kyle Gray peger os i retning af den kærlighed, der allerede findes i os, og hjælper os med at huske på det, der er så let at glemme: At vi er og altid har været elskede, og at englene til hver en tid står klar med al den vejledning, støtte og opbakning, vi har brug for, så vi kan opleve tilgivelsens og livets mirakel.

Omslag: Christine Clemmensen
Oversat af Frank Robert Pedersen efter Wings of Forgiveness

Bestillingsnr: 296681
Antal sider: 227
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Hvis du vidste, hvem der går ved siden af dig på den vej, du har valgt, ville frygt være umulig."

- Et Kursus i Mirakler

"Med visdom og ydmyghed minder Kyle os alle om, at tilgivelse er vejen til healing, fred og oplysning. Den er dette års must read-bog."

- Diana Cooper, forfatter

"Der er visdom, glæde og fred i denne bog – og sand helbredelse for sjælen."

- Christiane Northrup, læge og forfatter

"Tilgivelsens vinger er en guddommeligt inspirerende bog. Man kan mærke det, når man bladrer gennem siderne. Bogen hjælper dig til igen at få kontakt med alt det, der ønsker at træde frem i dig, til at være [...]

"åben for den støtte, der allerede omgiver dig, og let og ubesværet give slip på det, der gerne vil falde væk. Hvem har ikke brug for det?!"

- Rebecca Campbell, forfatter

Medlemmernes anmeldelser

Charlotte Fredsgaard, Allerød

12. marts 2017

Fantastisk

Hvis du virkelig vil arbejde med at tilgive dig selv og andre mennesker i dit liv, så er det bogen for dig 🤗


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Kyle Gray

Gray, Kyle

Kyle Gray, født 1989 er forfatter og medium og har en enestående evne til at kommunikere med engle

Han kommer fra Skotland, hvor han er født og opvokset. Han har flere faste klummer i aviser og tidsskrifter, hvor han formidler sine oplevelser og vejledning fra englene.

Derudover tilbyder han private læsninger og konsultationer og holder foredrag rundt omkring i verden (heriblandt Danmark), hvor han til stadighed begejstrer sine tilhørere med sin entusiasme og ligefremme personlighed. Han er desuden uddannet i reikihealing, krystalterapi og farveterapi.

Siden han var barn har han kommunikeret med den åndelige verden, og da han var 16 år gammel, blev han udråbt som det yngste professionelle medium i Storbritannien.

Af samme forfatter

Vis hele listen

Ekstra materiale

Kyle Gray fortæller:
"Jeg er fascineret af de mirakuløse forandringer, som tilgivelse bringer. Jeg har direkte været vidne til, hvordan mennesker smider byrderne af skuldrene, græder af glæde og slipper noget, der ikke længere tjener dem. Jeg har været budbringer for dem på den anden side, der har bedt om tilgivelse, og jeg har været medium for andre, der var nødt til at bede om tilgivelse fra oven. Lige i dette øjeblik kredser englene omkring dig, og de guddommelige mestre i himlen kigger ned og venter på at lede dig på vej til den forløsning, healing og forvandling, der kommer af at tilgive. Slut dig til os nu, når vi finder vejen til dit hjertes inderste, og lad dette fantastiske mirakel øve sin magi på dig." - Fra Tilgivelsens vinger