Fra kaos til klarhed

af Phillip Moffitt

5/6 (1 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Vejen til dit autentiske jeg

Lær at tage bedre beslutninger, finde indre ro og formål i livet - også når tingene ikke lige går, som du havde håbet eller planlagt! Phillip Moffitts inspirerende bog viser, hvordan vi kan bevæge os fra følelsesmæssigt kaos til klarhed i sindet og et fredfyldt hjerte

Livet er uforudsigeligt og fuld af overraskelser, så det er ikke så underligt, at vi ind imellem oplever mentalt og følelsesmæssigt kaos i vores indre.

Ofte kan dette kaos føre til, at vi træffer dårlige beslutninger og gør ukloge ting, der skaber endnu mere lidelse for både os selv og andre. Og det drejer sig ikke kun om store begivenheder som alvorlig sygdom og ulykker, men også om helt dagligdags situationer som når vi sidder fast i trafikken og ikke når en aftale, når vores partner eller andre familiemedlemmer ikke gør, hvad vi forventer, eller vi bliver overfuset af en fremmed på gaden.

Det reaktive sind
Følelsesmæssigt kaos er et resultat af det, forfatter, meditationslærer og workshopleder Phillip Moffitt kalder vores reaktive sind - hvilket er, når vi fx reagerer med følelser som vrede, bekymring, angst, frustration, irritation, uro, rastløshed, usikkerhed og tvivl på livets mange uforudsigeligheder. Det reaktive sind er som en marionetdukke, der hænger i vores følelsers snoretræk og lader sig trække i - først i den ene retning og så i den anden, alt efter vores følelsers karakter.

Følelsesmæssig frihed
Men heldigvis behøver vi ikke at forblive passive ofre for denne stormflod af negative tanker og følelser, der ind imellem rammer os. Der findes en vej ud af det reaktive sind og ind i en tilstand af klarhed og ro, hvor vi er i stand til at forholde os til livets uvished med jordforbindelsen og kontakten til vores dybeste værdier intakt. I Fra kaos til klarhed viser Moffitt, hvordan vi kan lære at handle med visdom og ikke lade os overvælde og styre af negative og kaotiske tanker og følelser. Når vi lærer at respondere snarere end at reagere, kan vi opleve en fantastisk følelsesmæssig frihed og koncentrere os om det, der virkelig betyder noget for os i livet. Moffitt kombinerer i bogen psykologi, spiritualitet og mindfulness og giver en masse praktiske råd, øvelser og redskaber, så vi kan lære at leve et liv med mindre stress og mere fred.

Muligheder for vækst
Fra kaos til klarhed er en yderst velskrevet bog, fuld af indsigt og varme. Phillip Moffitt, der har mange års erfaring med at hjælpe andre, skriver med stor indsigt i den menneskelige psyke, og de allerfleste vil kunne genkende sig selv i hans eksempler og cases. Han tilbyder en indfaldsvinkel til at forvandle livets mange udfordringer til muligheder for vækst, hvor du begynder at føle, at du har et valg - både med hensyn til, hvad du foretager dig, og hvordan du oplever det, der sker. Det betyder, at du kan udvikle et mere autentisk forhold til dig selv og andre, være tro mod det, der betyder mest for dig, blive mere grundfæstet og bedre til at orientere dig i dit liv. Ved hjælp af accept, venlighed, opmærksomhed og medfølelse kan du åbne op for og udvide din oplevelse af, hvad du rent faktisk kan, og hvad der vil føre dig til ægte glæde, klarhed i sindet og et fredfyldt hjerte.

Omslag: Christine Clemmensen
Oversat af Frank Robert Pedersen efter Emotional Chaos to Clarity

Bestillingsnr: 277657
Antal sider: 315
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Phillip Moffitt præsenterer en klar vej til at leve et autentisk og bevidst liv. [...]

Han har en dyb forståelse af, hvordan følelser har en evne til at forvrænge vores oplevelse af verden - og hvordan vi kan skabe nye sundere vaner for sindet"

- Dean Ornish, læge og forfatter

Fra kaos til klarhed er et mesterværk. Lad dig inspirere af de muligheder, den åbner op for. [...]

Bliv styrket af vejledningen i at træffe gode beslutninger og overrasket over den indsigt, du får, når du stiller dine idealer op over for, hvordan du faktisk lever. Bliv opmuntret midt i dit livs udfordringer af den kærlighed og kraft, der opstår, når du kender og lever i overensstemmelse med dine højeste intentioner"

- Jack Kornfield, forfatter

Medlemmernes anmeldelser

Stine Støhs Brodersen, København S

7. marts 2014

Godt redskab

En bog der opsummerer meget af nutidens viden og giver fremadrettede redskaber til den videre udvikling.


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Phillip Moffitt

Moffitt, Phillip

Phillip Moffitt er amerikaner bosat i Californien. Han er forfatter, meditationslærer, mindfulness-instruktør og workshopleder

Han har en baggrund som chefredaktør for et af USA’s helt store magasiner, Esquire, og redaktør for magasinet Yoga Journal.

Han har en universitetsgrad i økonomi og har i øvrigt studeret yoga, jungiansk psykologi, aikido og somatiske healing-teknikker.

I 1991 grundlagde han Life Balance Institute, som er dedikeret til studiet og implementeringen af spirituelle værdier i hverdagen. Han underviser jævnligt på Spirit Rock Meditation Center i det nordlige Californien og afholder kurser mange steder i USA og Canada.

Han har skrevet flere bøger – Fra kaos til klarhed er hans første bog på dansk.