Kærlighed fra himlen

af Lorna Byrne

6/6 (2 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Lær at elske dig selv igen - med hjælp fra englene

Bestsellerforfatter Lorna Byrne er tilbage med en ny bog! Hun kanaliserer englenes visdom og viser, hvordan vi kan komme i kontakt med den kærlighed, vi allerede rummer, og sprede den til verden

Da Lorna Byrne var barn, blev hun opfattet som lettere retarderet. Hun syntes ikke interesseret i sine omgivelser og levede i høj grad i sin egen verden.

Som 14-årig blev hun taget ud af skolen, fordi hendes fattige, irske forældre mente, at det var spild af tid og penge. Det, som ingen vidste, var, at hun faktisk levede i to verdener: Den menneskelige verden og den åndelige verden. Hun kunne se og kommunikere med engle, nøjagtig som hun snakkede med andre mennesker.

Englene fortalte hende, at hun skulle bevare det som en hemmelighed – indtil hun for otte år siden fik at vide, at tiden var inde til at skrive en bog om sine oplevelser – en bog, der ville blive en bestseller!

Engle i mit hår var resultatet, og præcist som forudsagt blev den en verdensomspændende bestseller. Siden er det blevet til yderligere to bøger, og nu er Lorna Byrne tilbage med en ny og helt fantastisk bog kanaliseret af englene.

Bogen handler om kærlighed - til os selv, hinanden og til verden – og hvordan vi bringer mere kærlighed ind i vores liv. Englene fortæller, at kærlighed er den mægtigste kraft i verden. Den kommer fra vores sjæl og fra himlen. Det er kærligheden, der bringer al glæden og lykken ind i vores liv og gør det værd at leve. Og det er kærligheden, der er med til at guide os i den rigtige retning og drive os fremad, uanset hvad der sker.

Alligevel har alt for mange af os fra barnsben lært at gøre os hårde og gemme kærligheden væk af frygt for at blive sårede.

I Kærlighed fra himlen viser Lorna Byrne, hvordan vi kan lære at elske os selv igen og frigøre mere af den kærlighed, vi har lukket inde. Hun præsenterer et Syvdagesprogram, kanaliseret af englene, hvor hver dag har et tema (fx. Du fortjener kærlighed) og består af en lille tekst, nogle øvelser samt dagens tanke.

I bogen er der desuden indsat fine farvekort med bekræftelser, der understøtter øvelserne. Englene forsikrer, at arbejder vi blot med øvelserne tyve minutter hver dag i syv dage, så vil vi mærke en forskel. Vi vil blive gladere, mindre dømmende og føle os mere fuldkomne. Og det er ikke kun os selv, der vil få glæde af det. Den kærlighed, vi frigør, vil også gøre livet mere kærligt for mennesker omkring os og skabe en positiv bølgeeffekt i verden som helhed.

Kærlighed fra himlen kan læses af alle, uanset om du kender til Lorna Byrnes tidligere bøger eller ej. Det er en dybt inspirerende bog, der åbner hjertet og husker os på, hvem vi egentlig er, og hvad vi kom her for.

Den er et vidnesbyrd om, at vi alle er elsket, og at der altid er nogen ved vores side, uanset hvilke vanskeligheder vi møder på vores vej. Det er også en bog fuld af indsigt og visdom, der hjælper os til at forstå, at den åndelige verden ikke er adskilt fra os, men eksisterer midt iblandt os som en reel virkelighed. Og endelig husker bogen os på, at englene er der for os alle – vi skal bare spørge. De vil til enhver tid række ud og omfavne os – og huske os på kærligheden.

Omslag: Christine Clemmensen
Oversat af Annette Leleur

Bestillingsnr: 296913
Antal sider: 258
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Medlemmernes anmeldelser

Rebecca Meyer, Bredsten

12. januar 2018

Lornas bøger kan noget som ingen andre spirituelle bøger kan


Jacob Johansen, København N

28. september 2017

Dejlig bog at læse.


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Lorna Byrne

Lorna Byrne (f. 1955) bor i Irland og har fire børn.

Fra før hun kunne tale, har hun kommunikeret med engle, men hun holdt det for sig selv, indtil hun i 2008 udgav sine erindringer Engle i mit hår. Bogen blev en international bestseller, oversat til 28 sprog og solgt i mere end 50 lande.

Hendes øvrige bøger strøg også til tops på bestsellerlisterne, da de udkom. Lorna Byrne har tidligere haft privat praksis med rådgivning og healing, men rejser i dag mest rundt i verden og holder foredrag.

Af samme forfatter

Vis hele listen