Om bogen
Nøglen til de sensitive
Sensitive børn er modtagelige for alle slags faktorer i miljøet, både positive og negative. Ny bog fra de danske pionerer inden for sensitivitet viser, hvordan du hjælper de sensitive børn til at udfolde de positive aspekter ved trækket
I et belastende miljø er et sensitivt barn mere sårbart og har større risiko for at udvikle ADHD, angst eller problemer, der knytter sig til andre diagnoser.Men i et støttende miljø kan de selvsamme sensitive kendetegn, der belaster barnet, omvendt føre til, at barnet bliver beriget og udvikler sociale og kognitive kompetencer, der ligger over middel.
Sensitive børn reagerer mere følsomt på indtryk som lys, lyde, sult, træthed og smerte. De er mere påvirkede af andres stemninger og lettere at overstimulere ved forandringer, skift og tidspres.
Når sensitive børn møder modgang i livet, er der risiko for, at de rammes hårdere end andre børn. Derfor har man traditionelt set børnene som sårbare. Men i de senere år har det vist sig, at deres gener og personlighedstræk også er forbundet med sociale kompetencer, kognitive styrker, moralsk omtanke og større modtagelighed for positive oplevelser.
Disse fordele viser sig dog kun, når børnene får den rigtige støtte.
Sensitive børn - Fra sårbarhed til styrke introducerer international forskning i sensitive børns styrke, som ikke tidligere har været formidlet på dansk, og som i mange år har været overset.
Den klæder professionelle og forældre grundigt på til at genkende og støtte forskellige sensitive børn og viser, hvordan børnene på godt og ondt er mere prægede af kvaliteten af den omsorg, de modtager. Genkendelige og bevægende case-historier guider læseren til at forstå de praktiske strategier, og der er gode råd til både professionelle, forældre og bedsteforældre til sensitive børn.
Forord af Elaine Aron
Omslag: Ida Balslev-Olesen
Bestillingsnr: 296426
Antal sider: 280
Fakta: Hæftet, 1.udg. 2016
Relaterede produkter
Vis hele listen-
Et med alt
-
SPOTPRISSammen på tværs af døden
-
Særligt sensitive og kærligheden
-
Supersøvn
-
Emmanuels bog
-
Ding - Spirit of the Heart, cd
-
Lykkeligere
-
Introduktion til Sensitive børn
-
Vitaminer for sjælen
-
Tager du altid skraldet? - Lær at tackle andres negativitet
-
Vandreture i Danmark
-
Særligt sensitive mennesker
-
Fanatikere
-
Sensitiv mor
-
Sensitive børn
-
Krystalbørnene - En guide til den nyeste generation af psykiske og sensitive børn
-
Vælg fra - og bliv bedre til at vælge det rigtige til
Medlemmernes anmeldelser
Der er ingen anmeldelser af dette produkt
Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her
Ekstra materiale
Læs her, hvad Elaine Aron bl.a. skriver i forordet til Sensitive børn - fra sårbarhed til styrke:
Erkendelsen af, at et barn er sensitivt, kan med fordel inddrages som én af de vinkler, der kan berige forståelsen af barnet, men bør ikke anvendes til at forklare alt ved det pågældende barn.Der findes ikke én tilgang, der passer til alle børn, ligesom der ikke findes én størrelse børnesko, der passer alle. Ved at forstå de forskellige sensitive børn og give dem det rette miljø vil fagpersoner ofte opleve, at deres arbejde bærer mere frugt og bliver mere tilfredsstillende.
Rådgivningen af barnets forældre og forældrenes opdragelse af barnet vil ligeledes blive mere effektiv. Herved kan sensitive børn udvikle positive kvaliteter, der tidligere har været overset, og de sensitive børn vil som velfungerende voksne kunne tilføre samfundet en stor værdi."
- Fra bogen side 13