"og i den endnu mere travle ’laden som om’-tilværelse har glemt, at et menneske har brug for ro og refleksion til at udvikle nærheden og kærligheden, ikke til hele kloden, men til den og de nærmeste, hvor det giver mening at have et intimt forhold. Det udtrykker Saint-Exupéry netop meget smukt, når han siger, at du, hin enkelte, for evigt bliver ansvarlig for dét, du har gjort tamt, og at du er ansvarlig for din rose, hvor ’rose’ kan være en metafor for ’din elskede’ eller ’din kærlighed’."