Indkøbskurv

Ingen bøger i kurven

Bekræft

message

Indhold

Fakta om bogen

  • Antal sider: 323
  • Bestillingsnummer: 217851

Marti Olsen Laney

Fordelen ved at være indadvendt

Dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængeligt for bestilling

Klubpris

189,-


Gem på Min huskeseddel

Del på Facebook

Alle stjerner:

  • Ialt 0 ud af 6 stjerner.

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Introvert styrke

Hvilken dejlig overraskelse endelig at opdage, hvor ikke-ensomt det kan være at være alene.
- Ellen Burstyn

I den vestlige verden er det out at være indadvendt og in at være udadvendt. Udadvendte/ekstroverte prises for at være udfarende, dynamiske og underholdende, indadvendte/introverte udskældes ofte for at være selvcentrerede, asociale og sære.

Medierne vrimler med udadvendte mennesker, der deltager i konkurrencer eller stiller op til kærestejagt og rengøring og høster fem minutters berømmelse - succes, succes. De stråler om kap med blitzene og får uden tvivl et enormt kick af opmærksomhed. Det får indadvendte mennesker ikke. De bliver let overstimulerede og synes, det hele er for meget. De får energi fra deres indre verden, har et tvingende behov for at være alene, men er som oftest særdeles gode til at kommunikere, lytte og vise nærvær.

Den introverte natur er tilbageholdende og foretrækker intime sammenkomster frem for store fester, og har sjældent høj kurs i selskabslivet.

Men de har en række værdifulde kvaliteter, som alt for ofte bliver overset.

Fordelen ved at være indadvendt viser de indre styrker i det introverte temperament og giver aha-oplevelser for de mange, som har følt sig misforstået både af familien, blandt venner og på arbejdspladsen.

Bogen indeholder en test, hvor man kan finde frem til, hvor på den introverte skala, man befinder sig. Man kan være absolut introvert, blandet (hvor det kan være svært at skelne, om det er ens intro- eller ekstroverte side, man skal lytte til) eller absolut ekstrovert.

Bogen formidler også en række videnskabelige forklaringer på forskellen i funktion mellem intro- og ekstroverte (genetik, neurotransmittere, højre og venstre hjernehalvdel). Derudover handler bogen om, hvordan man kan forholde sig til kombinationen introvert/ekstrovert i alle former for menneskelige relationer, og om hvordan de introverte kan prioritere deres personlighed i forhold til arbejdsplads og privatliv, således at de er i stand til at oplade energi og ikke lader sig rende over ende og bliver drænet i en ekstrovert verden.

Der er detaljerede afsnit om de forskellige kombinationer, der kan optræde i parforhold; den fortæller, hvordan man håndterer forældrerollen i forhold til introverte børn, den giver forslag til arbejdspladsstrategier og hundredvis af tips om, hvordan man som introvert ikke blot overlever, men trives i en ekstrovert verden.

Marti Olsen Laney er dansk, gift og bosat i Californien. Hun er familie- og parterapeut og har skrevet bogen, fordi hun, som selv er introvert, mødte mange klienter, som døjede med deres selvværd og følte sig forkerte i forhold til mere udadvendte personer. Det er der kommet en meget brugbar og oplysende bog ud af, som henvender sig til alle introverte og 'blandede typer' og til alle, der har brug for at forholde sig til og omgås introverte.

Otto Sigvaldi

Medlemmerne skriver om Fordelen ved at være i...

Har du læst Fordelen ved at være indadvendt og har du lyst til at dele din mening om bogen?

Mit eget eksemplar
  • Ialt ud af 6 stjerner.
25. januar 2010
af Louise Winther, Frederiksberg

Dér gik jeg rundt som katten om den varme grød: Skulle jeg, der gennem flere år har arbejdet som erhvervspsykologisk konsulent med psykometriske testværktøjer, virkelig købe sådan

en amerikansk kioskbasker som Marti Olsen Laneys bog?

For jeg måtte jo erkende, at jeg - der er introvert - følte mig meget tiltrukket af den ... så i første omgang valgte jeg mellemløsningen: At låne den på biblioteket. Og så skete der det, at jeg blev meget fascineret af bogen - særligt af kapitlet om den hjernemæssige forskel på introverte og ekstroverte mennesker.

Så da den maksimale udlånstid var udløbet, måtte jeg simpelthen have mit eget eksemplar til bogreolen.

Ja, sådan kan det gå :)

Læs hele anmeldelsen

Din anmeldelse af Fordelen ved at være i...

For at afgive en anmeldelse af Fordelen ved at være indadvendt, skal du være logget ind først.

Hjerteprisme, stor

Søde hjerteprismer til at hænge op og sende dig selv og dine omgivelser, positive signaler.
Læs mere

Læg i kurv

Klubpris

99,-


Thich Nhat Hanh

Skab ægte fred
- - Stop volden i dig selv, i din familie, i samfundet og i verden

Vejen til at leve ikke-voldeligt i en verden med vold er "fuld opmærksomhed" og at leve med ro, klarhed, nærvær og ikke mindst medfølelse.
Læs mere

Læg i kurv

Klubpris

139,-


Goodman Perls og Hefferline

Grundbog i gestaltterapi
- med øvelser til selvterapi

Kan bruges af alle, der på egen hånd er interesserede i at bryde nogle af de ubevidste mønstre, der hæmmer den positive livsudfoldelse.
Læs mere

Læg i kurv

Klubpris

166,-


Polly Young-Eisendrath

Hvad ønsker kvinder egentlig?

Bag dagens nyfeminisme og girlpower gemmer der sig adskillige kvinder, som har vanskeligt ved at blæse på omgivelsernes mening og i stedet mærke deres egne behov
Læs mere

Læg i kurv

Klubpris

69,-