Indkøbskurv

Ingen bøger i kurven

Bekræft

message

Indhold

Fakta om bogen

  • Indbinding: uindb.
  • Antal sider: 207
  • Bestillingsnummer: 245894

Eva-Marie Brekkestø

Korncirkler

Læg i kurv

Klubpris

199,-


Gem på Min huskeseddel

Del på Facebook

Alle stjerner:

  • Ialt 0 ud af 6 stjerner.

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Gåden om korncirkler

År efter år dukker der på uforklarlig vis korncirkler op rundt omkring i verden. Men hvem laver cirklerne? Og hvorfor?

Korncirkler har været kendt i århundreder, ikke kun i Sydvestengland, hvor de særlig hyppigt dukker op, men over hele kloden.

År efter år opstår de på uforklarlig vis og er siden begyndelsen af 1990'erne fremtrådt med stadig mere komplicerede og forunderlige mønstre. Enhver kan opsøge dem, gå ind i dem og fra luften se og fotografere disse ofte gigantiske og fascinerende fænomener, der breder sig over arealer svarende til op til 15 fodboldbaner.

Nogen af korncirklerne er lavet af mennesker, men det er som regel tydeligt at se, for de er oftest usymmetriske og sjuskede udført. Andre er dog fortsat en stor gåde, og hidtil har ingen fundet svaret på hvem, der laver disse cirkler og hvorfor.

Flere har set korncirkler opstå som følge af mærkelige lysfænomener. Nogen har stillbilleder fra filmoptagelser, som viser, hvordan lyskugler projicerer en formation ned på få sekunder. Andre mener, at fænomenet er geometri-lektioner fra en højere intelligens, og at cirklerne har et budskab til menneskeheden. Og så er der dem, der er af den overbevisning, at korncirklerne kan være skabt af vejrfænomener eller magnetiske, uforklarlige kræfter.

Eva-Marie Brekkestø har i mange år beskæftiget sig med og forsket i disse mystiske formationer. Første gang, hun så et billede af korncirkler, var i et blad i 1997, og det var kærlighed ved første blik. Hun kastede sig over fænomenet med en voldsom glæde og energi, og har siden studeret, fotograferet og analyseret korncirkler.

Hendes bog Korncirkler - Naturlige mysterier er resultatet af hendes mangeårige og imponerende research. Det er en dybt fascinerende bog, hvor hun kommer hele vejen rundt om emnet. Hun giver dels et historisk perspektiv, fortæller om forskellige øjenvidneskildringer og gennemgår de mange teorier, der findes om, hvordan og hvorfor korncirkler opstår. Samtidig rummer bogen flere hundrede på én gang informative, smukke og interessante fotos, mange af dem taget af Eva-Marie Brekkestø selv.

Bogens store styrke er, at den tager emnet seriøst. Eva-Marie Brekkestø har set på fænomenet med åbne øjne og et åbent sind, og som hun siger i indledningen:
"De, som siger, at alle korncirkler er lavet af mennesker, afslører kun én ting: nemlig at de ved for lidt om fænomenet. At udforske korncirkler er ikke kun en rejse til nye landskaber, det er også en rejse ind i dig selv og ud i universet."

Omslag ved Anja Petersen; oversat af Rolf Dorset

Uddrag

Bogens indhold:

1. Hvad er korncirkler?
2. Korncirkelfænomenet i historisk perspektiv
3. Øjenvidneskildringer
4. Ufo, lys og plasma
5. Korncirkler i jordhøjde
6. Hvordan opstår korncirklerne?
7. Hvem eller hvad laver korncirkler? Og hvorfor?
8. Hvad betyder korncirklerne?

Hvad er korncirkler?

Korncirkler er en fællesbetegnelse for store geometriske mønstre i kornmarker. De har gennem tiden givet anledning til en lang række teorier om, hvordan de er opstået. Nogen af dem er beviseligt lavet af mennesker, mens andre stadig er en gåde. Forskellen mellem falske og ægte korncirkler er, at ved de ægte er neget ikke brækket over, men kun bøjet, og de er utrolig kunstfærdigt udført. Ved de falske derimod er neget brækket over med brædder eller snore, og de er oftest usymmetriske og sjuskede lavet.
Eva-Marie Brekkestø

Eva-Marie Brekkestø

Korncirkelekspert

Eva-Marie Brekkestø er lærer og bor med sin familie på Jar ikke langt fra Oslo. Hun har i flere år været frontfigur i en norsk korncirkelgruppe, og hun har udforsket korncirkler på rejser til England, som luftfotograf og som dokumentarist. Hun arbejder ihærdigt og idealistisk for at udbrede viden om korncirkler gennem foredrag, seminarer og foreninger. Læs mere på www.kornsirkler.org

Din anmeldelse af Korncirkler

For at afgive en anmeldelse af Korncirkler, skal du være logget ind først.

Marshall B. Rosenberg

Livsberigende kommunikation

Samtale om filosofien bag ikkevoldelig kommunikation med emner som behovssprog, mægling mellem offer og gerningsmand og "girafsprog" i parforholdet, familien og på arbejdspladsen.
Læs mere

Læg i kurv

Klubpris

98,-


Sonny Foltmar

Den healende cirkel
- buddhistisk terapeutisk mandala

Den fine beskrivelse af mandalaens grundsymboler, arbejdsmetoder og meditationer gør det muligt på egen hånd at gå i gang med den terapeutiske mandala.
Læs mere

Læg i kurv

Klubpris

111,20


Asger Lorentsen

Åndelig psykologi

Bogens tema er et indre guddommeligt samarbejde gennem hjertet om at leve i verden, men ikke af verden og derigennem at blive en formidler af universets lys, kærlighed og skabende aktivitet.
Læs mere

Læg i kurv

Klubpris

119,-


Daniel Goleman

Økologisk intelligens

Golemans seneste og måske til dato vigtigste bog, der handler om at blive opmærksom på betydningen af vores indkøb, så vi støtter de producenter af fødevarer og forbrugsgoder, der optræder ansvarligt
Læs mere

Læg i kurv

Klubpris

179,-