Indkøbskurv

Ingen bøger i kurven

Bekræft

message

Indhold

Fakta om bogen

  • Indbinding: Indb.
  • Antal sider: 400
  • Bestillingsnummer: 245258

Marstrand-Jørgensen

Hildegard

Læg i kurv

Klubpris

219,-


Gem på Min huskeseddel

Del på Facebook

Alle stjerner:

  • Ialt 3 ud af 6 stjerner.

(5 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

En lysende kvinde

Hun var en af middelalderens største og mest betydningsfulde kvinder - nonnen, mystikeren, lægen og komponisten Hildegard af Bingen. Mød hende i Anne Lise Marstrand-Jørgensens perle af en roman.

Hildegard bliver født i 1098 i Rhinlandet i Tyskland som det 10. barn i en adelsfamilie. Allerede som treårig oplever hun sine første syner og forstår hurtigt, at hun er i stand til at se noget, andre mennesker ikke kan.

Men hun lærer også snart, at hun må holde sine oplevelser skjult. For hvordan ville andre mennesker reagere, hvis hun fortalte dem, at hun både hører Guds stemme og i glimt kan se lige ind i fremtiden? Og hvem kan skelne Guds og Djævelens tale fra hinanden?

Hildegard er kun otte år, da hun bliver sendt hjemmefra. Først til den fromme, unge adelskvinde Jutta, der skal forberede hende på klosterlivet. To år senere flytter de sammen til en isoleret tilværelse i klosteret Disibodenberg.

Her møder Hildegard den jævnaldrende munk, Volmar, der bliver Hildegards læremester og fortrolige. Det engang så sære barn bliver nonne, lægekyndig, forfatter og visionær. Hun komponerer musik, der stadig spilles den dag i dag. Og hun får til sidst kontakt med tidens mest magtfulde mænd. Deriblandt paven i Rom.

Omslag: Anne Kragelund

Pressen skriver

"Marstrand-Jørgensen er efter min bedste overbevisning en af Danmarks mest velskrivende forfattere [...]"

"Med sin stærke, gennemresearchede historie vil hun sprede glæde blandt læsere af for eksempel Maria Hellebergs og Mette Winges historiske romaner"

- Leonora Christina Skov, Weekendavisen
Læs mere
  • Ialt 5 ud af 6 stjerner.

"Mirakuløst velskrevet roman"

- Elisabeth Møller Jensen, Berlingske Tidende

"Marstrand-Jørgensen har fremtryllet et dybt nuanceret portræt [...] Hun skriver så englene synger"

- Tina Charlotte Møller, Sentura

"... får en af de største kvindeskikkelser fra middelalderen til at træde lyslevende ud af historiens mørke"

- Jytte Kjær Schou, Litteratursiden.dk
  • Ialt 5 ud af 6 stjerner.

- Jens Henneberg, Nordjyske

"Et litterært helstøbt forsøg på at skrive sig ind på en af historiens på en gang mest kendte og mest sagnomspundne kvinder, og det lykkes over al forventning"

- Dagbladenes bureau

"En vaskeægte god historie [...] Man kan uden problemer komme på de første tyve vidt forskellige personer af begge køn, der vil elske at læse med"

- Leonora Christina Skov, Weekendavisen

Uddrag

"Tilkald husets herre, så hun kan blive døbt, hun lever ikke længe."
Husfruen Mechthild hører det og hører det ikke. Hendes svigerinde, Ursula af Sponheim, skrider utålmodigt hen til døren, venter ikke på, at den tungnemme tjenestepige skal nå at reagere. Hun lader døren stå åben, mens hun løfter op i skørtet og tramper ned ad gangen. Ursulas datter, Kristin, som sammen med sin mor og deres følge er ankommet aftenen før, klapper Mechthild på kinden, men hendes runde ansigt er et utydeligt, mudret vandhul.
"Er hun..." hvisker Mechthild og vil sætte sig op, men en skarp smerte iler som gloende jern gennem underlivet og ryggen og presser hende tilbage i sengen.
Kristin ryster på hovedet, mørke øjenpletter flyder rundt i vandhullet, en kirsebærmund, der bevæger sig, men forbliver tavs. Det er den første fødsel, Kristin overværer, det skal være en forberedelse på, hvad der venter hende; hun er blevet gift i det tidlige forår, og velsignet med familiens frugtbarhed er hun allerede gravid.
Mechthild er ligeglad med, hvad Kristin forsøger at sige, barnet er levende, så meget forstår hun. Men Kristin bliver ved med at hviske, selvom hun fornemmer, at det ikke trænger igennem til Mechthild, der ligger opsvulmet og hed i sengen. Hvordan hun kom fra fødestolen til sengen, aner hun ikke selv, men nu ligger hun dér på flere lag fint linned, der er stoppet godt ned om madrasserne. Barselsstuen dufter af gulvets friske strøelse, af brænderøg, gran, sved og den søde, sure fødselslugt af blod og krop.
Det er højsommer, den varmeste i mands minde, og det er ikke til at sige, hvor det er varmest - på gårdspladsen eller mellem husets tykke stenmure. I ildstedet ulmer gløderne og holder kedlen i kog, langs væggene sidder fruerne med hænderne i skødet og glinsende ansigter. De har siddet der fra tidlig morgen, har end ikke været til messe, selvom det er søndag, og nu er der ikke længe til solnedgang. Tavst beder Kristin for Mechthild, for den nyfødte, for sig selv og for den ufødte, der slet ikke har rørt på sig hele dagen, som om også den fornemmer, at de vakler på kanten af en afgrund. Hvis Mechthild eller den lille ikke overlever, er det svært at lade være med at tage det som et ondt varsel for hende selv og den ufødte, og Kristin snapper efter vejret af angst.

HILDEGARD KOM OG BANKEDE PÅ

Hvordan kan en roman løfte en ud af 2010 og direkte tilbage til middelalderen? Og hvordan bliver man så dybt fascineret af en nonne fra 100-tallets Tyskland? Det er spørgsmål, man stiller sig selv, mens man tabt for omverdenenen læser Anne Lise Marstrand-Jørgensens fantastiske roman. Her giver hun svarene

Hvordan fik du ideen til at skrive en roman om Hildegard af Bingen?
- Det har jeg faktisk lidt svært ved at gøre ordentlig rede for. Hun kom nærmest og bankede på, forstået på den måde at idéen kom pludseligt og overraskende ? jeg havde bestemt ikke forestillet mig, at jeg skulle skrive en roman, der foregik i middelalderen, og jeg kendte stort set intet til Hildegard af Bingen. Først var jeg en smule afvisende overfor idéen, fordi jeg havde svært ved at forestille mig, at jeg kunne. Men tanken blev ved med at vende tilbage, og da jeg først begyndte at læse om den historiske Hildegard af Bingen, var der ingen vej tilbage.

Hvad fik dig til at vælge netop Hildegard som romanfigur?
- Jeg blev fascineret af Hildegard af mange grunde: Hun havde et rigt og mangesidigt virke som digter, komponist, lægekyndig og visionær. Hun skabte musik, der i dag ? mere end 1000 år efter hendes fødsel ? stadigvæk høres og påskønnes. Og hun var i stand til at holde fast i det, hun troede på, trods angst, sygdom og modstand fra hendes omverden.
Ved at vælge at skrive om Hildegard fik jeg både mulighed for at lære den historiske Hildegard at kende og udforske temaer som tro og tvivl, kald og afkald.

En del af det, der gør HILDEGARD så fængslende, er, at man nærmest føler sig fysisk bragt tilbage til år 1100. Hvordan har du sat dig ind i tiden for at kunne gøre middelalder-hverdag så levende?
- Da jeg begyndte at researche og skrive bogen, virkede middelalderen meget fjern og meget fremmed for mig. Derfor brugte jeg mange kræfter på at forsøge at leve mig ind i den verden, der omgav menneskene dengang. Jeg var nødt til at gøre det levende for mig selv, og det er jeg glad for, hvis læseren også kan mærke. Jeg læste selvfølgelig meget, også såkaldt hverdagshistorie ? hvordan gik folk klædt, hvilke redskaber havde de, hvordan fremstillede man blæk osv. Jeg rejste også i Hildegards fodspor for at få en idé om landskabet og lyset osv i den del af Tyskland, hun levede. Og så forsøgte jeg at rense verden for alle de moderne sanseindtryk, der fylder så meget i min egen verden. Jeg fjernede lyde, lugte, elektrisk lys og varmeapparater. Jeg byggede verden op fra grunden ved at bruge mine sanser og min fantasi.

Vi er mange der er glade for at høre, at du skriver på en toer om Hildegard! Hvad kommer den til at handle om?
- Ja, jeg er godt i gang med fortsættelsen. Jeg vidste allerede tidligt, at der var så meget materiale, at jeg hellere ville lave to bøger end en. Den kommer til at handle om resten af hendes liv ? den del, hvor hun er allermest udadvendt og virkende i verden, og hvor hun oplever både store glæder og meget store sorger. Hvor den første bog er viet til Hildegards barndom, ungdom og første del af hendes voksenliv, kommer fortsættelsen til at handle om anden halvdel af hendes liv.

Har du selv nogle historiske romaner blandt dine favoritter?
- Jeg har faktisk ikke læst vanvittigt mange historiske romaner, så jeg har virkelig noget til gode. Der er dog et par stykker, som har gjort stort indtryk på mig. Den ene er Hanne-Marie Svendsens Unn fra Stjernestene og den anden er Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavrandsdatter.
Marstrand-Jørgensen

Marstrand-Jørgensen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen, f. 1971, har skrevet en række digtsamlinger og romaner, heriblandt Konventioner (2005) og Ingen (2008).

Med Hildegard har hun for første gang skrevet en historisk roman - og dermed fået sit store gennembrud. Samt Weekendavisens Litteraturpris.

Ved siden af sit forfatterskab er Anne Lise Marstrand-Jørgensen desuden anmelder ved Berlingske Tidende.

Din anmeldelse af Hildegard

For at afgive en anmeldelse af Hildegard, skal du være logget ind først.

Anita og Kammerer Schweiger

Hildegard af Bingens urtebog
Forebyggelse og helbredelse

De grundlæggende principper i Hildegards lægekunst beskrives på en let og overskuelig måde - en brugbar manual til naturens egne lægemidler.
Læs mere

Læg i kurv

Klubpris

139,-


Vox Angelica.Cd

Det er afslappende og smukt, når Det danske Hildegard Ensemble fylder rummet med højtidelig, frydefuld korsang.
Læs mere

Læg i kurv

Klubpris

149,-


ESP kort - 25 kort i farver

Styrk dine psykiske evner med disse flotte ESP kort.
Læs mere

Læg i kurv

Klubpris

79,-


Deepak Chopra

Oplevelsen af Gud

Chopras mest omfattende og betydningsfulde arbejder - en undersøgelse af tanken om at alle kan opleve det guddommelige direkte.
Læs mere

Læg i kurv

Klubpris

199,-