Indhold
Tankefeltterapi på dvd og bog
Det interessante ved denne bog og metoden er: Du behøver ikke tro på den; metoden virker, uanset hvad du tror på.
- Charlotte Skeel, psykolog
En kvinde havde siden barndommen lidt af svær vandskræk. Hun kunne f.eks. ikke tage karbad, bade sine børn eller gå udenfor i regnvejr. Efter et år i terapi hos den amerikanske psykolog Roger Callahan havde hun kun gjort små fremskridt, og hun fik stadig mavepine, når hun tænkte på vand.
Callahan vidste en del om kroppens akupunkturpunkter og meridianer, bl.a. at mavemeridianen slutter under øjet, og under en session fik han pludselig den indskydelse, at kvinden skulle banke sig med to fingre på dette punkt, mens hun fokuserede på sin angst for vand. Efter et par minutter var uroen i maven væk, og hun sprang op fra stolen og løb rundt om poolen, de sad ved. Hun lo og sprøjtede med vand som et kådt barn. Hendes angst var fuldstændig forsvundet og er aldrig siden vendt tilbage.
Sådan blev tankefeltterapi, eller TFT, opdaget tilbage i 1980. Callahan har siden da udviklet metoden, og i Danmark er antallet af mennesker, der arbejder med TFT eksploderet i løbet af de sidste 3-4 år. Og det med god grund.
Tankefeltterapi er en enkel og nem metode, der kan afhjælpe forskellige ubehagelige tilstande ved at stimulere udvalgte akupunkturpunkter, mens man samtidig fokuserer på det psykiske ubehag eller den fysiske smerte.
Metoden virker ofte overraskende hurtigt og effektivt, og det kan være svært at forstå, at ubehag lindres så ubesværet. Ikke desto mindre er der indtil nu opnået fantastiske resultater.
Bogen, der er den første danskskrevne om metoden, forklarer på en enkel og overskuelig måde, hvad tankefeltterapi er, og ikke mindst hvordan man praktiserer den. Man lærer fra grunden, hvordan man kan behandle sig selv eller andre, og der er anvisninger på behandling.
Metoden kan bruges alene, men er også et glimrende supplement til andre behandlingsformer. Tankefeltterapi henvender sig derfor til alle, der arbejder med eller lider af fysisk og psykisk ubehag, men også til dem, der ønsker at øge kroppens egne selvhelbredende mekanismer for at opnå mere velvære og livsglæde - med en metode, der er nem, effektiv og lige ved hånden
Bogen er skrevet af Lars Mygind, der er Danmarks førende inden for TFT og leder af Dansk Skole for Tankefeltterapi, og Hanne Heilesen, som er coach og underviser samme sted.
Dvd'en
Instruktiv dvd viser de grundlæggende teknikker i tankefeltterapi og hvordan man arbejder med personer med fx hundefobi, højdeskræk og præstationsangst.
TFT anvender udvalgte akupunkturpunkter, som stimuleres, mens man aktivt søger at mærke symptomet. Behandlingen er enkel og hurtigtvirkende, og mange ubehagelige tilstande kan forandres her og nu. Fobierne hører til de kendte sygelige tilstande, som kan behandles, og der er kun få skavanker, som ikke kan lindres.
Bøger af Mygind
Din anmeldelse af Tankefeltterapi, bog +...
For at afgive en anmeldelse af Tankefeltterapi, bog + dvd, skal du være logget ind først.
