Indhold
Spirituel fitness
For alle der vil have det sjovt mens de udvikler sig alvorligt
Aldrig før er der foregået så store forandringer på kloden så hurtigt. Aldrig før har menneskeheden i den grad været tvunget til at vågne op til sin sande virkelighed, sine sande muligheder, sin sande væren. Aldrig før har denne klode måttet stå for et så uhyre, højfrekvent tryk som fra de vibrationer, der stråler ned mod os nu.Ifølge Lynn Grabhorn, forfatter til Undskyld dit liv venter på dig, er vi ikke længere på vej ind i en ny tidsalder. Vi er allerede i den. Grabhorn udtrykker det, som at vi alle har fået en invitation til at forene os med det guddommelige princip, som vi er en uadskillelig del af til trods for, at vi ofte føler os alene i verden. Denne 'fødsel' bliver ikke den rene morskab - hverken for det enkelte menneske eller for menneskeheden som helhed.
Men vælger vi at sige ja tak til invitationen, vil det forandre den måde, vi lever på. Vi vil opdage en udsøgt glæde ved livet i en helt ny verden - og vi har al den hjælp, vi har brug for til at gennemgå denne forbløffende forvandling. Det eneste, vi behøver, er at anmode om det, og vi får lov at se den.
Og det er, hvad Den store spirituelle legebog handler om: at fjerne resterne af det gamle for at gøre klar til det, som lige om lidt kommer ned til os fra tinderne.
Legebogen er en tolvtrinsraket. Den er baseret på Undskyld dit liv venter på dig ...men den er meget mere end det. Den indeholder tolv grundsætninger, som tilsammen ændrer det indgroede verdensbillede, vi er opdraget til at tro på, er virkeligheden.
Bogen kan bruges alene eller i en gruppe - hvilket gør den til et oplagt værktøj til en spirituel studiegruppe. Mange af de spørgsmål, der bliver stillet, kalder på stumper af information, vi ikke anede, vi bar på, og som hæmmer vores udvikling, og øvelsernes rækkefølge er arrangeret således, at de giver mulighed for en hurtig og mærkbar proces - det er svært ikke at blive grebet af denne levende bog, der får virkeligt liv, når den kommer i hænderne på et spirituelt legebarn - så spids blyanten, skærp sanserne og gå i gang.
Oversat af Annette Leleur
Din anmeldelse af Den store spirituelle ...
For at afgive en anmeldelse af Den store spirituelle legebog, skal du være logget ind først.
